Salgsvilkår

Registered with : https://www.findsmiley.dk/1343899


Her finder du CoffeeTime’s almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem Køber og CoffeeTime.

01. ANVENDELSE

Reglerne for forbrugerkøb gælder kun, når du som privatperson køber en vare af en erhvervsdrivende (CoffeeTime). Som Forbruger vil du aldrig blive stillet dårligere eller miste retten jf. særlige forbrugerbeskyttende regler.

Reglerne for Handelskøb gælder, når du som erhvervsdrivende herunder også offentlige institutioner, foreninger mf. handler med en anden erhvervsdrivende (CoffeeTime).

Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser for CoffeeTime (herefter benævnt “CoffeeTime, CoffeeTime, coffeetime.dk, coffeetime.eu, coffeetime.se eller coffeetime.es”) er gældende for salg af enhver ydelse fra CoffeeTime, medmindre de udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale.

Kundens (herefter benævnt “Kunden”) angivelse af særlige eller generelle vilkår i udbudsmateriale, ordre, accept, købsbetingelser m.v. anses ikke for en fravigelse af disse vilkår, medmindre CoffeeTime skriftligt har accepteret afvigelserne.

02. LEVERING & LEVERINGSTID

CoffeeTime leverer med Postnord, GLS, Bring, Danske Fragtmænd, UPS, DHL eller anden transportør, alt efter volumen, sikkerhed og Kundens ønske ved bestilling. CoffeeTime forbeholder sig retten til, at vælge bedst egnet leveringsmetode/transportør for det/de bestilte produkter uden at det stiller Kunden dårligere.

Leveringsklausulen er ex works, CoffeeTime’s lager (Incoterms 2010), medmindre andet er udtrykkeligt skriftligt aftalt.

Leveringstidspunkter er anslået efter bedste skøn og er ikke bindende for CoffeeTime, medmindre et fast leveringstidspunkt er udtrykkeligt skriftligt er aftalt. Et udtrykkeligt fast leveringstidspunkt udskydes med det antal dage, som måtte gå fra aftalens indgåelse og indtil det tidspunkt, hvor CoffeeTime har modtaget samtlige tekniske specifikationer og andre nødvendige informationer fra Kunden og denne i øvrigt har opfyldt alle nødvendige formaliteter og/eller aftalte vilkår.

Kan levering som følge af Kundens forhold ikke gennemføres, henstår varerne for Kundens regning og risiko på CoffeeTime’s lager.

CoffeeTime er berettiget til at opkræve lagerleje, få dækket omkostninger m.v. Såfremt der indtræder forsinkelse, som CoffeeTime bærer ansvaret for, er Kunden berettiget til ved skriftlig meddelelse til CoffeeTime at kræve levering, dog betinget af, at Kunden fastsætter en endelig frist på minimum 20 arbejdsdage, inden for hvilken levering skal ske, med angivelse af, at Kunden agter at hæve handlen, hvis levering ikke sker inden for fristen. Kun såfremt levering ikke sker inden for denne frist, er Kunden berettiget til at hæve aftalen.

Udover den nævnte hævebeføjelse har Kunden ingen andre misligholdelsesbeføjelse ved forsinkelse og kan derfor eksempelvis ikke rejse krav om erstatning af nogen art, herunder for driftstab og lignende, som følge af den indtrådte forsinkelse.

CoffeeTime leverer ikke til Grønland, Island eller Færøerne med mindre dette er udtrykkeligt skriftligt aftalt.

03. BETALING & KREDIT

CoffeeTime modtager følgende betalingskort: Dankort, Visa/Dankort, Visa, MasterCard, MobilePay m.f. Alle betalinger er uden gebyrer. Kreditkunder vil modtage en faktura pr. mail og offentlige institutioner en elektronisk EAN-Faktura. CoffeeTime forbeholder sig ret til at opkræve et fakturagebyr.

Købesummen forfalder, medmindre andet er aftalt, til betaling ved levering netto kontant. Ved overskridelse af betalingsfristen svarer Kunden rente med 1,5 % pr. påbegyndt måned af den forfaldne saldo fra seneste rettidige betalingsdato og indtil beløbet er krediteret CoffeeTime’s konto i CoffeeTime’s pengeinstitut. CoffeeTime forbeholder sig retten til at opkræve rykkergebyrer og øvrige gebyrer iht. alm. dansk lov.

Kunden kan ikke foretage modregning i købesummen ved krav hidrørende fra andre retsforhold, og Kunden kan ikke udøve tilbageholdsret eller nægte betaling på grund af forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete leverance.

04. EJENDOMSFORBEHOLD

CoffeeTime har ejendomsretten til enhver leverance, indtil den fulde købesum med tillæg af eventuelle renter og omkostninger er betalt.

05. FORTRYDELSESRET VED FORBRUGERKØB

Ved Forbrugerkøb gives 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter:

  • Kunden har modtaget sine varer.
  • Kunden får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
  • Kunden får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.

Kunden skal inden 14 dage fra modtagelse give CoffeeTime meddelelse om, at Kunden ønsker at fortryde sit køb. Meddelelsen skal gives skriftligt ved enten:

  • at sende en Returanmodning via siden coffeetime.dk/pages/reklamation.
  • at e-maile CoffeeTime på service@coffeetime.dk.

I Kundens meddelelse skal kunden gøre CoffeeTime tydeligt opmærksom på, at Kunden ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Kunden kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Fortrydelsesretten gælder ikke ved Handelskøb med mindre dette er udtrykkeligt skriftligt aftalt.

06. RETURNERING VED FORTRYDELSESRET

Kunden skal sende sin ordre retur til CoffeeTime uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, Kunden har meddelt CoffeeTime, at Kunden ønsker at fortryde sit køb. Kunden skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er Kunden ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Kunden bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for større maskiner og varer der leveres på hele og halve paller.

Hvis Kunden fortryder købet, skal varen sendes til:

CoffeeTime.dk
℅ Blue Water Shipping A/S
Emil Neckelmanns Vej 20
5220 Odense SØ
Danmark

VARER UNDTAGET AF FORTRYDELSESRETTEN

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

1. Aftaler omfattet af § 7, stk. 2:

  • Levering af fødevarer, drikkevarer herunder også kaffe,
  • Stiftelse eller overdragelse af rettigheder over fast ejendom med undtagelse af fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser eller af fjernsalgsaftaler vedrørende udlejning af fast ejendom,
  • opførelse af bygning,
  • omfattet af § 1, stk. 1, i lov om forbrugeraftaler om brugsret til logi på timesharebasis, længerevarende ferieprodukter m.v.,
  • omfattet af § 1, stk. 1, i lov om pakkerejser,
  • spil, hvor der for deltagelse betales en pengeindsats, eller
  • hvor varen og købesummen udveksles samtidig med indgåelse af en aftale uden for den erhvervsdrivendes forretningssted, hvis købesummen ikke overstiger 350 kr.

2. Udførte ikke finansielle tjenesteydelser, hvis leveringen af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført,

3. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,

4. Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt,

5. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,

6. Levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen,

7. Levering af alkoholholdige drikkevarer, hvor prisen blev fastsat ved købsaftalens indgåelse og levering først kan finde sted efter 30 dage, og hvor den faktiske værdi afhænger af markedskonjunkturer, som den erhvervsdrivende ikke har indflydelse på,

8. Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om,

9. Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som forbrugeren har brudt plomberingen på,

10. Levering af aviser, tidsskrifter eller magasiner med undtagelse af abonnementsaftaler for levering af sådanne publikationer,

11. Aftaler, der indgås på en offentlig auktion,

12. Levering af tjenesteydelser i form af logi undtagen til beboelsesformål, transport af varer, biludlejningsvirksomhed, forplejning eller tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres,

13. Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret,

14. Finansielle tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

15. Aftaler om varer, værdipapirer eller tjenesteydelser, hvis prisen afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden.

Du mister din fortrydelsesret, hvis; 

- du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.

Varens stand, når du sender den retur 

- Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Delvis fortrydelse 

Du har også mulighed for at fortryde dele af din ordre. Her gælder samme 14 dages fortrydelsesret som beskrevet under afsnittet “Fortrydelsesret ved Forbrugerkøb (fortrydelsesret)”, dog refunderes leveringsomkostninger ikke.

07. REKLAMATION & MANGLER

Kunden er forpligtet til straks og senest ugedagen efter modtagelsen af en leverance at foretage kontrol af ydelsen samt at undersøge denne for eventuelle mangler. Konstaterer Kunden mangler, skal Kunden straks skriftligt reklamere til CoffeeTime med specifikation af de mangler, der gøres gældende.

Ved fragtskader skal Kunden reklamere straks ved modtagelsen over for fragtføreren. Reklameres der ikke rettidigt, er retten til at gøre mangler gældende bortfaldet. Ethvert mangelskrav, uanset art, skal være gjort gældende inden for 12 måneder efter leveringstidspunktet. Undlader Kunden dette, kan Kunden ikke efterfølgende påberåbe sig manglen.

CoffeeTime’s ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til enten at foretage omlevering, afhjælpning af manglen eller at meddele Kunden en af CoffeeTime fastsat forholdsmæssigt afslag i den aftalte købesum.

Ved leverancer uden for Danmark, inkl. leverancer til Færøerne og Grønland, dækker CoffeeTime ved afhjælpning kun materialerne. Al arbejdsløn ved afhjælpning hhv. montering i tilfælde af ombytning afholdes i disse tilfælde af kunden.

Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende, end hvad der fremgår af ovenstående og kan derfor eksempelvis ikke rejse krav om erstatning af nogen art, herunder driftstab, avancetab, følgeskader eller andre indirekte tab.

Reklamationsret ved Forbrugerkøb

Ved Forbrugerkøb gælder købelovens mangelsregler. Kunden har 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at Kunden enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Kunden skal reklamere indenfor “rimelig tid” efter, at Kunden har opdaget manglen ved varen. Hvis Kunden reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

CoffeeTime refunderer rimelige fragtomkostninger. Er reklamationen berettiget refunderer CoffeeTime Kundens (rimelige) fragtomkostninger.

Ved reklamation skal Kunden kontakte CoffeeTime skriftlig via e-mail service@coffeetime.dk eller via siden coffeetime.dk/reklamation før kunden sender en vare retur til CoffeeTime.

Varen sendes til: 

CoffeeTime.dk  
℅ Blue Water Shipping A/S 
Emil Neckelmanns Vej 20 
5220 Odense SØ 
Danmark

CoffeeTime modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

08. GARANTI

CoffeeTime giver Kunden garanti svarende til den, som CoffeeTime har modtaget fra CoffeeTime’s underleverandør/producent. Der henvises til de enkelte underleverandørers/producenters til enhver tid gældende garantibestemmelser.

CoffeeTime yder uanset foranstående 12 måneders garanti mod fabrikationsfejl. Der ydes ikke anden garanti fra CoffeeTime’s side, med mindre dette er udtrykkeligt skriftligt aftalt. For garantikrav gælder i øvrigt nedenstående bestemmelser om reklamation og mangler, begrænset hæftelse m.v.

09. TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET

Hvis Kunden fortryder sit køb, får kunden det beløb Kunden har indbetalt til CoffeeTime, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som Kunden hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis Kunden benytter sin fortrydelsesret, refunderer CoffeeTime alle betalinger modtaget fra Kunden, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af Kundens eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som CoffeeTime tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 hverdage fra den dato, hvor CoffeeTime har modtaget varerne retur fra Kunden.

CoffeeTime gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som Kunden benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre CoffeeTime udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

CoffeeTime kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil CoffeeTime har modtaget varen retur, med mindre Kunden inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis Kunden delvis fortryder et køb refunderes leveringsomkostningerne ikke.

Fortrydelsesretten gælder ikke ved Handelskøb med mindre dette er udtrykkeligt skriftligt aftalt.

CoffeeTime modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

10. TEKNISKE OPLYSNINGER, VEJLEDNINGER M.V.

Produktinformationer, illustrationer, tegninger og oplysninger om tekniske data, som f.eks. volumen, funktionen og lignende i brochurer og andet salgsmateriale m.v. er kun vejledende. CoffeeTime’s oplysninger er kun bindende, når særskilt skriftlig garanti er ydet for disse som et led i aftalen.

Kunden har det fulde ansvar for udvælgelsen af ydelsen, herunder for at Kunden kan opnå de forventede resultater og funktionalitet, samt at ydelsen kan fungere i Kundens eksisterende eller påtænkte driftsmiljø.

11. PRODUKTANSVAR

For produktansvar er CoffeeTime ansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. CoffeeTime fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert andet grundlag.

Produktansvaret kan beløbsmæssigt ikke overstige dækningen på CoffeeTime’s produktansvarsforsikring. Kunden er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele CoffeeTime, såfremt Kunden bliver bekendt med, at der er indtrådt en skade forårsaget af det det købte, at tredjemand påstår, at der er indtrådt en sådan skade, eller at der er fare for, at der vil indtræde en sådan skade.

I den udstrækning CoffeeTime måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er Kunden forpligtet til at holde CoffeeTime skadesløs i samme omfang, som CoffeeTime’s ansvar er begrænset i henhold til nærværende pkt.

12. PERSONDATAPOLITIK

For at Kunden kan indgå aftale med os, har CoffeeTime brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
Email-adresse

CoffeeTime foretager registreringen af Kundens personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til Kunden.

Personoplysningerne registreres hos CoffeeTime og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes medmindre CoffeeTime vurdere det det nødvendigt at beholde oplysninger for at kunne servere fx. stamkunder. 

Når der indsamles personoplysninger via CoffeeTime’s hjemmeside, sikrer vi, at Kunden er informeret om hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og medarbejderne der behandler Kundens ordre for CoffeeTime har adgang til de oplysninger, der registreres om Kunden.

Data opbevares i databaser, der er sikret mod uautoriseret adgang ved hjælp af brugeridentifikation og password. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til CoffeeTime videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos CoffeeTime har Kunden altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Kunden har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om Kunden. Disse rettigheder har Kunden efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til CoffeeTime via e-mail service@coffeetime.dk.

13. BEGRÆNSET HÆFTELSE

CoffeeTime hæfter, uanset på hvilket grundlag et krav rejses og uanset graden af uagtsomhed, ikke for indirekte tab eller følgeskader som eksempelvis driftstab, avancetab, tab af forventet besparelse og lignende.

CoffeeTime’s ansvar for ethvert tab eller skade er beløbsmæssigt begrænset til det beløb, Kunden har erlagt for den ydelse (eller mangel på samme), hvorpå kravet baseres.

14. TILBAGELEVERING AF ELSKROT

Elektrisk og elektronisk udstyr solgt til kunden er kunden berettiget til at tilbagelevere til CoffeeTime. Kunden sørger for egen regning for tilbagelevering af det elektriske og elektroniske udstyr til den af CoffeeTime anviste adresse. CoffeeTime håndterer det elektriske og elektroniske affald i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 9 j). Begreberne “elektrisk og elektronisk udstyr” samt “affald af elektrisk og elektronisk udstyr” er mellem kunden og CoffeeTime defineret som anført i miljøbeskyttelseslovens § 9 i), nr. 1 og nr. 3 samt § 3, nr. 1-5 i bekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2005 om håndtering af elektrisk og elektronisk udstyr.

15. FORCE MAJEURE

CoffeeTime er ikke ansvarlig overfor Kunden, når følgende omstændigheder indtræder efter Aftalens indgåelse og hindrer eller udsætter opfyldelsen af Aftalen: krig og mobilisering, oprør og uroligheder, terroraktioner eller risiko herfor, naturkatastrofer, strejker og lockouts, vareknaphed, mangler eller forsinkelse ved leverancer fra underleverandører, brand, manglende transportmuligheder, valutarestriktioner, import- og eksportrestriktioner, dødsfald, sygdom eller fratræden af nøglepersoner eller andre omstændigheder, som CoffeeTime ikke er direkte herre over.

I dette tilfælde er CoffeeTime berettiget til at udskyde levering, indtil opfyldelseshindringen er ophørt eller alternativt ansvarsfrit annullere aftalen helt eller delvist.

16. LOVVALG & VÆRNETING

Enhver tvist mellem CoffeeTime og Kunden skal afgøres efter dansk ret. Førnævnte lovvalgsregel omfatter dog ikke dansk rets internationale privatretlige regler. Tvisten skal efter CoffeeTime’s valg afgøres med Byretten i CoffeeTime’s hjemby som rette værneting eller ved voldgift ved en af Det Danske Voldgiftsinstitut nedsat voldgift i overensstemmelse med “Regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut”.

Voldgiftsretten skal have sæde i CoffeeTime’s hjemby. Uanset ovenstående kan CoffeeTime dog altid vælge at sagsøge Kunden ved dennes hjemting.

17. KLAGEADGANG VED FORBRUGERKØB

Hvis Kunden vil klage over sit køb, skal Kunden rette henvendelse til CoffeeTime på telefon 70702250, e-mail service@coffeetime.dk eller sende en returanmodning via siden coffeetime.dk/reklamation.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan Kunden indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. (Center for Klageløsning, www.forbrug.dk eller www.nævneneshus.dk).

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.

Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive CoffeeTime’s e-mail adresse: service@coffeetime.dk.

18. PriceRunner Købsgaranti

Dit køb hos os er helt gratis omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Det sikrer dig op til 50.000 kroner, hvis et problem skulle opstå i forbindelse med dit køb. For at være omfattet af Købsgarantien, skal du blot være registreret medlem på PriceRunner.

Købsgarantien omfatter sager, hvor butikker ikke påtager sig deres ansvar ifølge købeloven og løser problemet inden for 60 dage. Garantien gælder kun forbrugere, der er bosiddende i Danmark.

Hvis du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem, så kan du inden for en time efter dit køb gennemføre din registrering. Det koster intet og tager mindre end tre minutter, og vupti så er dit køb omfattet af garantien! Bliv medlem på PriceRunner i dag

Hvis du ønsker, at dit køb skal dækkes af Købsgarantien, skal din bestilling være adresseret til dig personligt. Med Købsgarantien får du erstatning, hvis en vare er beskadiget, hvis en vare mangler ved levering, hvis levering af varen udebliver eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.

Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker Købsgarantien dig for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. Købsgarantien dækker ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.

For de endelige vilkår og oversigt over kategorier, der ikke er dækket af garantien, besøg PriceRunner.

KONTAKTOPLYSNINGER

CoffeeTime.dk
Emil Neckelmanns Vej 20
5220 Odense SØ
Danmark

CVR. nr. GB12493195

E-mail: service@coffeetime.dk

Opdateret, juni 2021